Søndagssandwich.

Det ser ud til, at søndagen havde andre planer med mig, end jeg havde med den. Vi var nogenlunde enige om, hvad der skulle laves, men vi var ikke helt enige om, hvordan.

Dagen blev sådan underligt hakket i småstykker, så nu sidder jeg her og føler, at jeg både har nået noget og alligevel ikke.

Aftensmad fik jeg dog lavet. Vi har fået flæskestegssandwich med hvid rødkål og hjemmesyltede agurker. Der var sprød svær og englelyd.

Strikketøjet er vokset, men ikke helt så stærkt, som jeg gerne havde set det, men jeg har næsten fundet frem til de syv sandheder, som jeg er blevet tagget til at fortælle om her på Bloggen.

Som sagt lidt frem og lidt tilbage, og nu er weekenden snart slut.

Valgfrihed.

I morges skulle jeg træffe et valg. Jeg havde fået frie hænder efter at være blevet færdig med endnu en Birch. En bestilling i rosa, blank bomuld, som blev fin.

Hvad så? Skulle jeg nu gå i gang med en 'Cherry Baby' eller en 'Woodland Bop'? Tænke, tænke, frem og tilbage.

Mens stemmerne blev optalt, læste jeg første sektion af dagens avis og kunne derefter konstatere, at jeg skulle slå op til en Cherry. Garnet lå klar, pindene ligeså, så nu kører vi.

Frikadellefryd.

Min far lavede nogle fantastiske frikadeller. Han ville ikke ud med opskriften, og tog den som lovet med sig i graven.

Jeg har eksperimenteret i eget køkken, og har haft held til at genskabe de gode deller. Nej, jeg vil ikke ud med opskriften, det er nemlig, der fidusen ligger. Man skal tænke selv, og prøve sig frem.

Dagens delle skulle have været de gode gamle far-frikadeller, men jeg kom på afveje og puttede underlige ingredienser i såsom tyttebær og øl.

Skålen er fyldt op og et nyt hold agurker sluppet løs. Nu spiser vi de lune og nystegte frikadeller med lidt godt brød til.

Desserten bliver en god film fra Blockbuster.

Weekendfryd.

Fredag aften blev tilbragt i sofaen, med fredagsslik og strikketøj, foran fjernsynet. Aftensmaden var simpelhen et par flade med leverpostej og hjemmesylt. Jeg nyder altid at nå frem til ugeslutningen, men denne fredag var glæden særlig og meget, meget stor.

I morges, meget tidligt, vågnede jeg og troede, at jeg skulle på arbejdet. Pyha, hvilken lettelse da jeg blev klar over, at det var lørdag!

Lidt senere dumpede avisen ind, og jeg nød den i ro og mag inde i stuen, hvor der stadig hang et duftspor efter kollegaens cigaretrygning i går. Jeg har ellers et røgfrithjem, men en sjælden gang bliver der udstedt dispenstion, og eddikeskålene stillet frem for natten.

På køkkenbordet står en portion hvedemelsdej med rosiner og en skefuld 'citronkurt' og vokser sig stor. Vasketøjet snurrer lystigt og livet er godt.

De overlevende.

En helvedesuge er slut, og vi klarede det, gjorde vi! Der var gruppekram og latter, selvom stressen har vist tænder ind imellem.

En kollega er på vej. Vi skal ha' en velfortjent fredagsbajer. Frisk og kold fra det nye køleskab. Weekend, kom hid!

Gabende.

Nu står det der på sin nye plads. Gabende tomt og jeg er helt rundt på gulvet. For det første oplevede jeg noget så usædvanligt, at det blev leveret flere timer for tidligt, men heldigvis kunne jeg undværes et par timer før på jobbet.

Jeg styrtede hjem og flåede ned fra hylderne, tømte fryserens indhold ned i vasketøjskurven sammen forskellige glas og flasker. Grøntsagerne røg ned i tom kasse fra Aarstiderne.

Jeg var lige blevet færdig med at rydde en sti fra hoveddøren ud til køkkenet, da det bankede døren. Der stod det så det nye skab indpakket, nyt og uskyldigt. Hvilken fryd.

Da alt var på plads, og de var gået med det gamle skab, pustede jeg ud over brugsanvisningen. Derefter blev der støvsuget, vasket, og gjort ved inden drømmen gled ind på plads i mellem to skabe.

Og så blev jeg forvirret. For, hvor skal alt nu stå? Det eneste jeg på nuværende tidspunkt er sikker på er, at grøntsagerne skal være i den dejlige store skuffe nederst i skabet. Resten er nyt og uprøvet. Flaskeholder. Æggeholder. Hylde til store flasker. Hylde til små flasker. Mejeri her og mad på fade der.

Nu står det og kommer sig en time eller to, og så må jeg jo til at beslutte mig til, hvordan mit nye køleskabsliv skal indrettes.

Smask!

Jeg er bare så TRÆT. Vi har løbet seriøst stærkt i tre dage. Derfor er der i dag ingen historier, ingen billeder, ingenting...

udover, at jeg på et senere tidspunkt vil afsløre syv sandheder om mig selv, fordi jeg med tak tager imod udfordringen fra

Madame, Marianne og Nina.

I aften vil jeg simpelhen bare ligge og glo på et eller andet indtil, jeg falder i søvn, og det gør jeg helt sikkert meget hurtigt.

Hold klaffe, hvor er jeg brugt!

Nemt, bekvemt og ikke helt billigt!

Hvad gør jeg, når jeg ikke gider vaske køleskab af og afrime fryser? Jeg køber da et nyt! Det bliver leveret om et par dage, så jeg kommer nok alligevel til at bruge weekenden på at vaske køkken ned, så det nye skab kan føle sig velkommen.

I det nye skab er er bedre plads, og det bruger mindre strøm, og det er faktiske her, den rigtige hund ligger begravet. Det gamle skab er nemlig piv utæt og koster kassen i strøm.

Det får en ende, og jeg står tilbage med noget nemt, bekvemt og ikke helt billigt, der alligevel ender med at betale sig i det lange løb.

To skridt frem.

Og måske et tilbage. Er det der jeg er? Jeg ved det ikke rigtig. Vågnede flere gange i løbet af natten med syreregn stående i halsen. Mødte tidligt på en arbejdsplads, hvor mange ligger på langs, og resten deraf ligger vandret.

Gik tidligt, og vandrede hovedløst rundt i et lokalt supermarked og ventede på, at jeg skulle finde mig selv, mens jeg ind imellem trak små gisp.

Skrev undslående og undskyldende mails, og faldt i søvn på sofaen med katten i favnen. Vågnede, og slugte et banalt Bette Davis drama, og hev mig op.

Nu snurrer vaskemaskinen, og opvasken er sat i blød. Mad skal der laves, og om lidt kommer Bjørnen hjem med endnu en strikkekurv til samlingen.

Mens jeg har siddet ved computeren, har jeg opdaget, at jeg har været på Bloggen i mere end et halvt år, snart syv måneder. Da jeg startede, sprang jeg ud i det, ligesom jeg sprang ud i foråret.

Hold da op, hvor tiden er fløjet! Vælger man at anskue tingene fra den vinkel, betyder det, at det snart igen bliver forår. Den køber jeg - lige her og nu.

Eftermiddagslur.

Noget i mig kræver ekstra søvn, så jeg har brugt det meste af eftermiddagen på at træne til 'morfarmesterskabet'. Jeg er god til det, og jeg sover med god samvittighed. Måske skyldes det at jeg er uvant i min nye udadvendte stil, måske er det bare vejret. Underordnet!

Nu er jeg frisk til aftenens fortsættelse på 'Forbrydelsen'. Karakteren Sara Lund har fået ny islænder, der nok skal sætte gang i strikkepindene og måske også i nye sagsanlæg, eller har designerduoen 'Gudrun & Gudrun' fået et mere afslappet forhold til tingene. Kan man tage patent på ældgamle traditionelle strikkemønstre?

Efter 'Forbrydelsen' sender svenskerne et afsnit fra den engelske serie 'Wire in the blood' med Robson Green. Det er ren guf.

Guf er der også i løs vægt på tanken til nedsat pris...

Formiddagsflueben.

Da jeg løfter blikket fra avisen, og lægger den fra mig, er lyset skiftet fra gylden morgensol til grå formiddag.

For fluen er tiden gået i stå. Den har ikke bevæget sig i flere timer.

Et nybagt, afkølet brød venter sammen med ost og æblemarmelade. Jeg kan ikke vente med at smage på det friske, selvom tidligere åbne marmeladeglasbunde burde nås inden. Det skal være nu, nu!

Schh!

Septembersol smelter ind igennem lameller og smyger sig blidt om hjørner og kanter. Vand er snart i kog, og teblade venter på at kunne afgive deres spor. Koppen står klar på kanten.

Kat og knajt sover og oplades til nye tiltag efter natten udfoldelser, og jeg vil læse avisen, mens mit loft endnu er stille.

Afslutning.

Bladbeder danner bund for pangasiusfileter. Bjørnen er trådt til og skiver champignon, mens jeg renser to porrer, som skæres i passende stykker på skrå. En citron i tynde skiver, samt timiankviste lægges på, og vi går videre med at hælde lidt hjemmegjort blendede tomater over.

Bjørnen har stemt for flødesovs, så det får han. Han hælder derfor lidt fløde ved og dækker til med fire bladbeder og et stykke bagepapir.

Fadet skubbes ind i ovnen, hvor der er gang i et fad med håndskårne fritter med skræl og hele pivtøjet.

Jeg slutter af med at slå en dej op til natten. Der er rester af æblemarmelade fra kogegryden, en håndfuld hakkede mandler og en sjat øl der stod i vejen.

Nu har Bjørnen fuld kontrol over køkkenet og står for den videre anretning. Han har en ven på spil, som er modig nok til at spise med.

Æblelokkerier.

To grydefulde står på blus og simrer. Det er sæsonens æblemarmelade der endelig er havnet i centrum. Jeg har prøvesmagt æblerne, der befinder sig på det punkt, hvor de er sødest, men festen er snart slut, og så bliver de melede og kedelige. Så i gryden med dem.

Det ene hold er i selskab med eksotiske krydderier såsom kanel, nellike, ingefær og muskat. Den anden pottefuld putrer på timiankviste og citron.
Godt skal det nok blive, og måske lokker det bjørnesøsteren til byen. Hmmm ja, nybagte pandekager og krydret te...

Agurkernes klare og skarpe eddikelugt er erstattet af et duftspor, der vækker minder om venetiansk handelstalent og en farefuld færd ad Silkevejen.

Snart skal surdejen i spil, og duftbilledet skifter farve endnu engang.

Gå agurk.

Jeg har læst min avis og har fået skrevet et par mails, der lå for tur efter, at jeg i et par dage har været blokaderamt.

Tiden glider mig i møde, og jeg går agurk i køkkenet. Nej, jeg har ikke dårlig samvittighed over, at jeg ikke styrter ud i det gode vejr. Jeg har brug for at være mig, alene med mig og med sporadiske indslag fra Bjørnen.

Agurk er nøgleordet for det første, jeg har fået fra hånden i køkkenet. Jeg går virkelig agurk og tilsætter sære blandinger til de sprøde agurker, der havner i skoldede, atamonskyllede glas til senere fryd og fornøjelse.

Politiken har i dag et tillæg med en madfortælling af Bo Bech 'Alkymisten' og jeg er målløs. Det må være en oplevelse at spise hos den mand.

Blandt underlighederne i dette tillæg, er der også en opskrift på surdejbrød, og kommer der nok tid strømmende, vil jeg kaste mig ud i et forsøg. Det ser nemlig godt ud det brød, der kan komme ud af den surdej.

Eddikelugten står i næsen, og vil være mit dufttæppe, mens jeg når bunden i æblekassen. Nu skal ungernes yndlingssyltetøj laves sammen med et enkelt forsøg på fornyelse.

Hytten fuld.

Jeg har stillet hjem og computer til rådighed for en hel flok blokaderamte HJERTEaktivister i dag.

Der blev skrevet mange gode læserbreve til de forskellige aviser og instanser. En enkelt slagsang blev det også til. Nyhedsudsendelserne på fjernsynet blev fulgt og budgetforliget diskuteret. På mandag møder vi op på arbejdet til sædvanlig tid, og afventer forældrenes dom over forliget.

Nu har jeg ryddet op, og sat opvask i blød, og glæder mig til at begynde på weekenden.

Jeg er træt nu, for det var også en udfordring for mig at lukke så mange ind på mine enemærker. Jeg vil jo gerne, men kan stadig blive panikslagen lige inden, det går løs.

Det gik godt, og jeg fik faktisk ros for min præstation, som vært for arrangementet. En ros jeg blev meget glad for. Jeg kan nemlig godt og tør mere og mere, og det har helt klart haft stor betydning, at jeg har meldt klart ud, hvordan omstændighederne nogen gange er for mig.

Kattesjaskeri.

Jeg er hvileløs, træt og ukoncentreret hertil aften, men jeg vil hvile på laurbærene efter en rask overhaling af hytten. Gulvet i køkkenet er blevet vasket tre gange, men det er mere fordi nattegudinden har gang i en ny fornøjelse, der i alt sin enkelhed går ud på af vælte vandskålen. Vand fylder meget i den situation.

Der har ikke været meget sofa og strik i spil på denne aften. Fjernsynet fænger ikke, og strikketøjet virker tungt og uoverskueligt, selvom jeg efterhånden kan det udenad og i søvne.

Jeg går til ro snart med en bog, som jeg har store forhåbninger om at få læst færdigt. Den første i lang tid. Pudsigt, hvis det bliver den. Den er nemlig lidt småkedelig til tider, men jeg afslører det hele, på et senere tidspunkt, hvis jeg rent faktisk får læst den hele bog til ende.

Paraplyvejr.

Vi stod på fortovet i dag foran institutionen, for vi blev forment adgang. De virker ret overbevisende forældrene. De har fået nok af besparelser og forstår til fulde, at det er deres børn, der betaler prisen.

Efter fortovet tog jeg i Magasin og brugte gavekortet på lidt nyt til køkkenet. Det var dejligt at trisse rundt og kigge på køkkentøj af forskellig slags.

Og så landede den hvide tornado hjemme i hytten. Der blev lige støvsuget og ordnet dit og dat, for jeg har på fornemmelsen at en hel flok kolleger slår lejr her i morgen.

Måske skulle jeg også bage en kage?

Efterskrift: Jeg har nu talt i telefon med forskellige mennesker i næsten tre timer. Det kan godt være, at det kommer til at knibe med at nå at hjemmebage også!

Vis dit hjerte.

Min arbejdsplads er ramt af BLOKADE. Forældrene siger tydeligt NEJ til nedskæringerne. Jeg ruster mig med varmt tøj, og alle de paraplyer jeg kan finde.

Øl for kvindfolk.

Hvad så i gæve kvindfolk. Skal vi samles til en gang ølsnak med skumskæg og sjov? Det var hende her der lagde ideen ud og efter, at Andrea og jeg havde drukket fyraftensøl, tog vi udfordringen op.

Meeen, mon ikke der er flere der synes om ideen? Giv jer tilkende enten med mail eller i kommentarfelterne her, her eller her på siden.

Derudover er der røster om andre slags møder, og den er jeg da også med på. Vi finder ud af det hen ad vejen, men giv lyd fra dig i første omgang.

Vandmangel.

Hvor svært kan det være. Brud på en vandledning og måske tidligst vand igen i morgen tidlig. Alt denne information kommer mig i møde, da jeg træt og belæsset, står ved min gadedør og læser opslaget. Nå, pyt vi har både øl og mælk. Bjørnen er på fiske disk, så jeg tager mig bare en håndmad på kanten af køkkenbordet. Jeg kan klare det!

Da jeg kommer op og stiller varer på plads, falder blikket på en halvtom vandskål på kattens spisebakke. Irritationen stikker næbbet frem. Opvask er der også. Hvorfor har Bjørnen ikke husket at vande katten, inden han gik? Åh ja, vandmangel!

Jeg er faktisk på vej ud for at vaske hænder hele tre gange, inden den rammer for alvor. Og alligevel er jeg på vej igen kort tid efter. Nå nej, vandmangel!

Pludselig har jeg også en hel vild energiudladning. Jeg er klar til både at tage opvasken, smide vasketøj over, koge ting og sager og måske også tage et bad. Bare fordi jeg IKKE kan!

Efterspil: Mens jeg sad og skrev dette indlæg, røg forbindelsen til nettet. Det har således været en aften præget af mangler.

Bjørnen kom hjem med en liter kildevand til kat og tandbørstning. Bagefter hentede han en spandfuld ved brandhanen i regnvejr. Ved sådan en hane kan man ikke regulere hastigheden, så det kommer bare plaskende for fuld skrue.

Maddag.

Bjørnen er madansvarlig de dage, jeg slipper sent. I dag blev jeg bespist ude, men lidt dessert blev serveret, da jeg kom træt hjem.

Det kan man da kun blive glad for. I øvrigt smager kagen bedre og bedre, dag for dag.

Rundbordssamtale.

Jeg kan blive helt høj over de grænseoverskridende handlinger, jeg udfører for tiden. De er ikke halsbrækkende eller farlige, men de gør mig gavn. I dag fik jeg ovenikøbet et gavekort for min ulejlighed.

Jeg tror, at det skal bruges i køkkenafdelingen.

Fyraftensøl.

Efter jobbet i dag tillod jeg mig en fyraftensøl. Det var der også en anden, der gjorde. Så var vi to. Vi mødtes på en cafe i mit lokalområde. Og snakken gik fra start til slut. Vi blev absolut ikke mundlamme af at mødes IRL.

Det var rigtig, rigtig hyggeligt at fordrive tid med Andrea, og næste gang skal der både være mad og mere tid. Det vil jeg glæde mig til.

Tak for i dag, du.

Et hemmeligholdt projekt.

I går fik jeg lyst til at lave gulerodskage. Første gang jeg smagte det, var for flere år siden, hvor jeg sammen med Amerigo kom forbi en af de første butikker, der solgte biodynamiske grøntsager og tørrede bønner og linser i lange baner. De havde også gulerodskage, og den var så god, at englene sang og dansede.

Så gik jagten ind på at finde en opskrift på en gulerodskage, der ville blive ligeså god. Vi prøvede mange forskellige opskrifter, og eksperimenterede senere selv med nødder, rosiner, plantemargarine, olie og meget andet.

En dag, da jeg kom hjem fra jobbet, havde han fundet de vises sten, og havde ramt den rigtige kombination. Resultatet blev nedfældet på papir. En sirligt håndskreven opskrift forfattet på italiensk. Gemt i årevis.

I går var den væk. Jeg ledte overalt og konstaterede undervejs, at det nok snart er tiltrængt med oprydning i opskriftssamlingen. Men den italienske opskrift var og blev væk.

Jeg opgav næsten at lede mere, men kunne alligevel ikke lade være med at hive et par tynde hæfter ud fra kogebogshylden for måske...

Ud af gemmerne kom et lille tyndt hæfte, som Bjørnen og jeg havde købt, engang vi var til Cajunfestival i Tivoli. Vi smovsede os dengang i cheesecake, og købte så opskriftshæftet med hjem, som dog ikke indeholder opskriften på cheesecake, men tilgengæld en opskrift på Enola Proudhommes Famous Carrot Cake.

Afsted udover isen med mig. Jeg bagte kagen i går, og i dag blev den delt i to, hvoraf den ene halvdel er gemt væk, og den anden blev flækket og sammenlagt med halvdelen af ostecremen og resten øverst.

Puha, Enola Proudhomme, der måtte et meget stort glas mælk til at skylle efter med. Det kan man kalde en kage med gods i.

Opskriften er lige her, men som vanligt har jeg fusket lidt med ingredienserne. Jeg vil også til den anden halvdel, prøve at finde opskrift på en anden ostecreme, som er lidt mere syrlig.

Eventuelle forslag modtages med kyshånd.

Søndagssløvsind.

Det startede godt. Ting kom fra hånden, og jeg var i takt med tiden. Pludselig forsvandt dagen, og jeg havde taget en 'morfar' på næsten tre timer. Stemningen var blevet en anden, sløv og ugidelig, men langtfra trist. Jeg når, hvad jeg når, og længere er den faktisk ikke.

Aakirkebybrød.

Nej, hvor det var ved at gå galt i går. Først troede jeg at surdejen, der skal gå i arv i generationer, var afgået ved døden, fordi jeg havde negligeret den i et par uger, mens jeg solede mig i sucessen med at frembringe herligt brød bagt på gær alene.

Den blev reddet ved kunstigt åndedræt og indgik i Aakirkebybrødet, som jeg slog dej op til i går sent på aftenen.

I morges, var den hævet fint op, og jeg delte den i to, som blev fordelt i hver sin brødform til efterhævning. Så slog det mig, at jeg i min iver for genoplivning og redning, havde glemt at tage dej fra til næste bagning.

Så måtte jeg totte lidt fra hist og pist og røre det ud med nyt mel og vand. Aakirkebybrødet blev derefter bagt, og resultatet er blevet to smukt marmorerede brød med god lugt.

Surdejen står nu genopstanden, trygt og godt i sin krukke i køleskabet og bobler.

En gentagelse.

Da jeg var betydeligt yngre, værdsatte jeg virkelig, at jeg søndag efter søndag oplevede, at der ventede lækkert morgenmad, selvom jeg teenagersnorkede langt op ad dagen.

Nu gentager historien sig, men med en ny rollebesætning.

Hver2.dagsregn.

Det stopper nu, for i morgen skal det også regne, og jævnt hen ad ugen indtil fredag, hvor det skal regne meget mere end i dag.

Jeg kan, hvis jeg lyster koge både majs og marmelade. Eller jeg kan sidde med uld og pinde i hænderne og lure tv. Eller DVD i lange baner. Eller læse. Eller...

Men spadsere i skoven og slikke septembersol, bliver desværre nok umuligt.

Kedeligt var det ikke.

Aftenens måltid ser måske lidt tamt ud, men det smagte rigtig godt. Som sædvanlig kom jeg til at ændre opskriften, men sådan er det. Inspirationen fandt jeg her. Velbekomme, hvis du tør.

Når man kender nogen.

Der har været knas med Bjørnens bærbare. Den har været afsted to gange, og første gang, gik der en rum tid inden, vi hørte noget. Anden gang, allierede vi os, og det hjalp åbenbart.

Taknemmelighed sendes hermed til Søster Trold og T. P.

Så langt...

...så godt. Mens Bjørnen vandt sove-længe-prisen, lavede jeg en portion gulerodsboller til brunchbordet. De vejede godt til, men selv om de mættede godt, lå de ikke tungt i maven.

Planen for dagens udskejelser er lagt og opskrifter og inspiration fundet frem, også af gemmerne. Opgaverne er fordelt, og nu går vi i gang.

Nattegudinden har alligevel været for tildligt oppe, så hun tager sig lige en 'morfar' på gulvpuden.

At sove længe.

I går sent på aftenen blev der lagt op til, at husstanden skulle sove længe. Jeg tabte. Klokken ti minutter over ni stod jeg ud af fjerene. Og fortrød. Tog en stund til med et ugeblad og gav så op for alvor.

Katten blev nummer to, så Bjørnen har vundet, men vil vist gerne være overbevisende i sin sejr. Vi har ikke set ham endnu.

Fredagsfastfood.

I går aftes røg strimlede peberfrugter på en pande med en sjat olivenolie. Der stod de på lavt blus i en rum tid, indtil de var blevet føjelige og bløde. Af med panden og indholdet på køl til i dag.

Hertil aften smækkede jeg en grydefuld koldt vand på et mellemblus. På en varm pande blandede jeg gårsdagens peberfrugter med skiveskårne champignon, nogle skefulde hjemmehenkogte tomater og et par dåser tun i vand. Lod det simre og putre sammen.

Mellemblusgryden med vand blev brugt til en portion pasta, der blev kogt al dente og derefter vendt med tuntomatpeberfrugtblandingen og en lille spids fløde.

Det smagte bare så hjemmegjort og dejligt.

Og meget mere.

Jeg tror, at det er meget godt, at det er gået hen og blevet weekend. Jeg har da vist en del, der skal lægges kærlige hænder på.

Jeg havde tidligt fri i dag. Tog ind til byen for at sidde en times tid, i en stol, hos min rare og dygtige frisør. Bagefter samlede jeg det meste af det lokale supermarked sammen i en kurv, og betalte ved kasse to.

Vel ankommen hjem opdagede jeg, at jeg havde glemt halvdelen af de vigtigste ingredienser, og da jeg ville fare ned igen, var det begyndt at regne vildt og meget. Jeg gider ikke at være våd, og har nu siddet en times tid, og håbet på at Bjørnen lige lagde vejen forbi. Men...

Forresten er billedet til dette indlæg, jo aldeles afslørende, og jeg har da også overvejet om, det overhovedet skulle på. Jeg har nemlig ind imellem bunker, og jeg har støv, nullermænd og kattehår. Opvask, beskidt vasketøj, avisbunke og rent vasketøj. Bøger, der skal afleveres, dåser og flasker der skal afleveres et andet sted. Aviser der skal læses, faglige bunker og al strikkeriet, der forøvrigt bidrager til nullermandsriget i hjørnet bag tv'et.

Bo Bedre, ligner det ikke, men det min lille families hjem og basis, og vi elsker det med rod, nullermænd og hele gøjemøget. Og tænk nu kom Bjørnen hjem.

Henkogte brosten.

Jeg har spist frokost i dag, som også denne gang var dejlig og varieret, men jeg synes stadigvæk ikke, at kagen var værd at skrive hjem om. Chokoladekage. Selve kurset? Tjah!

Jeg har også været på Rådhuspladsen, og jeg kommer igen, hvis det bli'r nødvendigt, og det bli'r det jo nok. Desværre.

Kassen fra Aarstiderne havde jeg glemt at afbestille, så nu har jeg rigtig mange majskolber, peberfrugter og tomater liggende. Det må jeg ha' gjort noget ved, men først noget at spise og så lidt strik og sofa.

Senere kaster jeg mig over mere henkogning, for så har jeg til senere brug.

Mezzelune.

Bjørnen er på fiske disk, og får hjemmerullet, så jeg laver al dente kogte halvmåner til den halvtrætte. En klat smør i bunden, en selvhenter-tomat skåret i kvarte og et drys spæde basilikumblade over det hele. Aftensmad, hurtig og enkelt.

Huetid.

Det bli'r koldere, og jeg skal eksperimentere med lidt hueværk. Der er også et par bestillinger, jeg skal lege med. Det er dejligt at ha' kunder i biksen, og det er helt feng shui'sk, at det kommer igen nu, hvor jeg har besluttet at sælge hele smykkeafdelingen.

Den ligger og samler dårlig samvittighed, og jeg trænger til at starte på en frisk. Jeg overvejer også at sælge min meget store samling af islandsk pladegarn, men det er ikke helt afklaret endnu.

I dag har jeg haft endnu en samtale med lægen, der selvom hun 'bare' er vikar, har sat sig ordentligt ind i mit tilfælde. Der er nu taget flere skridt til fortsatte forbedringer, og det er jeg selvfølgelig meget glad for.

I morgen skal jeg ind og ha' endnu en god frokost på kursuscentret, og jeg har da selvfølgelig også forhåbninger om at få noget andet ud af det. Vi får se.

Inden at jeg vender helt hjem, skal jeg en tur omkring Rådhuspladsen, hvor der forhåbentlig dukker rigtig mange mennesker op. Det er igen varslet besparelser, og vi må sige fra igen, igen, igen. Nu må nok være nok!

Sent.

Det er blevet sent og jeg er træt på en god måde efter en sen, men meget behagelig dag. Ydermere viste september fra sin pæne side med højblå himmel.

Efter at ha' lukket og slukket på job, var jeg ikke sen til at købe en bakke kantareller og en pakke polarbrød fra Irma med hjem. Udover, de nu flødevendte, kantareller fik vi også lidt tyndt skåret spegepølse og et par af de gode tomater.

Jeg gjorde en forskel for mig selv i dag, og det blev pænt modtaget. På længere sigt vil det gøre gavn, at jeg i dag talte åbent. Det har taget tid at nå hertil, men bedre sent end aldrig, som man siger, og alt er godt, som Regitze siger.

Bella Nonna.

I mens grønne tomatsøstjerner danser i det kolde skyllevand, kommer jeg til at tænke på, at den proces jeg er i gang med, har jeg set min egen mormor udføre mange gange. Dengang var det bare noget hun gjorde, og jeg tænkte ikke så meget over det. Hun syltede og henkogte i et væk sommeren igennem.

Hun havde en dejlig have fyldt med blomster, grøntsager og frugt. Jeg fik mit eget lille bed, som jeg skulle tilså og passe hele sommeren. Min mor skulle arbejde, så jeg blev passet af mormor og morfar, og var i haven, hver dag.

Mit bed blev et hav af velduftende timian med smukke violette blomster. Jeg elskede mit lille bed og mormors store have.

Ved middagstid skulle jeg sove til middag og blev puttet i den dejligste drømmeseng med rigtig madras, markise og hjul. Jeg sov under blommetræet i baghaven under den blå himmel og solsortesang.

En gang imellem kørte morfar mig en tur i drømmesengen, rundt og rundt på gårdspladsen foran den store garage. Morfar havde fjorten biler, for han var biludlejer og en stor garage med værksted, var derfor nødvendigt.

Når jeg blev vækket af min lur, kørte vi en tur i en af morfars biler, men det vil jeg ikke komme mere ind på nu, for at køre tur med morfar var et kapitel for sig.

Mormor lærte mig at binde snørebånd, og sådan som jeg husker det, viste hun mig, hvordan man skulle gøre en gang, og så måtte jeg selv finde ud af resten. Og det kunne jeg selvfølgelig. I virkeligheden tror jeg at vi brugte mere tid end som så.

Jeg husker meget om fuglefløjt og solskin, men der var også regnvejrsdage, hvor jeg legede i vandpytterne på gårdspladsen. Regnvejr var godt for regnvandstønden, hvori mormor skyllede sit hår, for det skulle være sundt og gøre det blankt og blødt.

Jeg legede også med vaskebaljen, hvor der på kanten var monteret en rulle, så man kunne vride vandet af vaskeskindene, som blev brugt til bilvask.

Der er blevet vasket en hel del biler på den gårdsplads, og jeg har vasket nogen af dem. Jeg kunne godt li' når der blev poleret biler. Voksen duftede så godt og det var sjovt at hente twist inde i garagen, hvor der var skruetvinger, donkraft og masser af værktøj.

Der var masser af oliepletter på gulvet, og man kunne blive rigtig beskidt. Når morfar kom ind i stuen, lagde han altid en avis på kontorstolen før han satte sig og rodede pibetobak eller dåsen med skrå frem af gemmerne.

Senere i livet var jeg så heldig at møde en anden stout mormor. Det var Amerigos nonna, som var en lille kroget kvinde med gråt hår og intense brune øjne.

Hun var godheden selv, men med to voksne børnebørn boende, måtte hun nogen gange trække en grænse, og så fik brødrene verbale tæsk, og det lyder altså enormt pænt på italiensk. Når hun havde råbt længe nok, satte hun sig ved spisebordet, mens hun vredt mumlede for sig selv indtil en af hendes mange tv-serier startede og så snakkede vi ikke mere om den sag.

Nonna var en ældre dame, og vi ville ikke belemre hende med ekstra arbejde, og insisterede på selv at købe ind og lave mad. Vi spiste også lidt ujævnt, for der var meget, der skulle opleves, nu jeg var i Venezia.

Vasketøjet lagde jeg i en pose i bunden af skabet, for der var ingen vaskemaskine og vi havde aftalt at ordne det, når vi besøgte Amerigos mor, der boede udenfor byen i en veludstyret villa.

Men Nonna fandt uden problemer frem til min fyldte vasketøjspose, og da vi kom hjem, hang det hele til tørre på altanen. Det var blevet vasket med oliensæbe på et vaskebrædt, i koldt vand.

Det er det skønneste vasketøj, jeg nogensinde har oplevet. Det duftede af sol og vind, og var blødt som silke og lammeuld. Jeg var hende så taknemmelig, men fremover vaskede jeg selv med sæbeblok og brædt.

Tilbage til udgangspunktet. På samme måde som hos min egen mormor, blev der her hos Nonna, i løbet af ugen, henkogt de skønneste solmodne tomater. Nonna havde glassene stående i skænken inde i stuen og her gemte hun alle sine kulnariske skatte, som f. eks. rosiner i marsala, nødder i honning og meget andet guf.

I dag står jeg i mit eget køkken og henkoger for første gang mine egne tomater, mens jeg mindes disse to dejlige kvinder fra engang tilbage i tiden. Men forøvrigt vil jeg gerne vente lidt endnu med selv at blive nonna, tak.

Nyx.

I starten af Bjørnens liv boede vi et andet sted, med en anden kat. Denne anden kat, bød Bjørnen velkommen, ved at hoppe op og tisse i hans seng, som jeg lige havde redt for første gang med gnistrende sengetøj og bløde tæpper. Senere hen, som Bjørnen voksede til, blev de gode venner.

Jeg har et billede fra dengang af en lille dreng og en stor kat, begge i dyb søvn, begge liggende på ryggen i sofaens trygge favn. Det var en meget stor kat, som vejede ti kilo. Dens endeligt blev beseglet, da husstanden blev ramt af akut astma og katteallergi.

Senere flyttede vi kvarter, og tiden gik uden katte i livet. En dag flyttede den akutte astma og katteallergien. Vi blev os selv, men senere samme år blev Bjørnen desværre meget syg.

Vi havde snakket lidt om at få hund, men vi fandt ud af, at man ikke ville ha' sådanne rovdyr i ejendommen, men mindre kæledyr, der ikke støjede, lugtede eller var til gene for de andre beboere, var tilladt. Vi lod os derefter begge teste for katteoverfølsomhed, med negativ som resultat og førstkomne fredag, tog jeg ud på Kattehjemmet for at lure katte af.

Der var to mulige. En eddikkesur perser og så en smuk sort, forskræmt hunkat med kæmpestore bange øjne. Hun sad trykket op i hjørnet af buret og så meget traumatiseret ud. Det tegnede ikke godt. Bjørnen havde et dybfølt ønske om en stor gråstribet hankat, som skulle hedde Dimitri, og dem var der altså ikke mange af lige den dag.

En ung pige kom til assistance, og hun åbnede ind til den traumatiserede hunkat og nussede hende blidt. Jeg blev opfordret til at stikke poten ind og røre, men jeg måtte ikke tage hende ud. Jeg slog til, og da min hånd ramte den tætte pels på det sorte kattehoved, var jeg solgt.

Jeg blev sat ind i de nærmere omstændigheder. Navn, alder, hvorfor hun var havnet på hjemmet osv. Det gjorde det bare endnu mere besværligt. For det første hed hun noget, der stammede fra Mumitroldeuniverset, og Bjørnen er traumeramt omkring det emne. For det andet havde hun fået så forfærdeligt mange kattebank, at hun var skræmt fra vid og sans.

Jeg kastede et kort blik på perseren, og reserverede derefter den sorte med de bange øjne.

Kattehjemsbiksen havde lukket om lørdagen, så vi tog sammen derud om søndagen. Nu skulle afgørelsen falde. Bjørnen skulle indse at en lille sort hunkat med et helt forkert navn, ville være langt at foretrække fremfor den gråstribede hankat med Dimitri-navnet.

Og han faldt, gjorde han, med et brag. En times tid senere var vi blevet katteejere, og det var vi ganske tilfredse med, for vi er jo kattemennesker, kunne vi forsikre hinanden om.

Til en start hed katten Kharrt, men det gik jo ikke i længden og Bjørnen søgte og ledte. Endelig en dag havde han, på bunden af den græske mytologi, fundet nattegudinden Nyx, og sådan blev det. Det var en stavelse, kort og godt, nemt for en kat.

Dette var oplægget til et liv med kat, samt begyndelsen til noget nyt og bedre på trods af en svær tid. Et skoleeksempel på, hvad nogen mener, at man ikke skal bruge blog på, men her er jeg kold. Det er nemlig min blog, helt alene, og jeg skriver, hvad der passer mig.