Taknemmelighed

Med rigtig god samvittighed, smækkede jeg lågen bag mig, og begav mig hjemad lige efter frokostpausen. De forløbne uger har været både hektiske og vidunderlige. Jeg har arbejdet over, ekstra og med aflysning af ferie- og fridage. Jeg har gjort det med glæde og uden fortrydelse.

Hvor kom dog den arbejdsglæde fra? Godt samarbejde? Udfordrende arbejdsopgaver? Brug af faglighed? Anerkendelse? Ro til fordybelse? Sandsynligvis.

I morgen er det nu for mig. Jeg skal på bordet, og bagefter følger seks ugers aflastning og genoptræning. Hvor meget, hvor lidt og hvor vildt og voldsomt, aner jeg ikke ret meget om, og ved heller ikke, hvordan det føles, når det er overstået. Men knæet kan fikses, og det er jeg rigtig, rigtig glad for. Andrea og Store Blå Jeep gider heldigvis godt at køre mig hjem, og den forsikring har givet god ro og orden i nervesystemet.

Fra andre kanter er der også blevet tænkt på mig. En purk har udvalgt en fin kagedåse og fyldt den op med hjemmebagte honningbomber, der smager af al det jul man overhovedet kan tænke sig. Rørt blev jeg, og i virkeligheden ligeså ramt af pludselig generthed som den lille bombebager.

Hvis jeg ellers kan holde Bjørnens poter, og egne snitter fra kagekassen, glæder jeg mig til at sidde i sofadybet med ekstra pude under knæhasen, og mæske mig i honningbomber, mens narkosen så stille damper af.

Alt tæller, alt gælder, alt er godt.

Kortsving

Klokken 16.00 mødtes jeg med Andrea foran hovedporten til Tivoli. Vi skulle svinge kortene, sandsynligvis den sidste gang, inden de bliver gamle og ugyldige. Vi skulle ind og nyde lysene.

Og ind, det kom vi.

Vi vandrede rundt sammen med alle de andre, blandt nisser og julemænd. Vi traskede rundt og beundrede Nordeuropas største samling af julestads. Der var kugler, kræmmerhuse, hjerter, lys og andet tingeltangel. Nærmest, hver eneste form og farve var at finde her. Der var bunker af sukkergodt og pepparkakor, men ikke mange muligheder for at smage på varerne inden man betalte de dyre priser.

Det glædede mig at konstatere, at Den Trojanske Julebuk var nået frem i tide. Jeg forestiller mig, at den har bugen fuld af vaskeægte nisser, der vil være med på en kigger, sådan lidt i det skjulte.

Vi faldt ikke for varm glögg i papkrus, eller fedtede klejner, men gemte appetitten til koreansk grillmix med japansk øl på Gasværksvej. Desserten, latte og varm kakao, indtog vi på en cafe nær Halmtorvet.

Alting har en ende, også de gode oplevelser uanset, hvor hyggelige de er, og pludselig var det tid til at vende rensdyrsnuden hjemad. Det gjorde vi så.

Både lys og lampe

Jeg holder lav profil. Det kolde vejr driller og lokker på samme tid. Lørdagen blev brugt til at ordne badeværelset, vælte størstedelen af indholdet fra gulvspanden ud over støvsugeren, der i rædsel, satte fuldt blus på samtlige røde lamper. Ren julestemning. Om lidt skal jeg finde ud af, om den er afgået ved druknedøden, eller om den klarede skærene.

Søndagen ser lidt anderledes ud end først planlagt, for jeg tager heller ikke til Jylland i denne gang. Jeg har brug for at spare på krudtet til den kommende uge, hvor der, måske, skal gang i hammer og mejsel. I stedet hersker der almindelig weekend, og hvad deraf følger af rare ting.

Jeg nyder det høje klare solskin og for min skyld, hvis jeg lige ser udenom det med kuldens indflydelse på mine fingre, må sneen godt komme i rå mængder. Det vil være rart at have noget smukt i udsigten i den kommende periode, hvor TrilleNyx og jeg alligevel holder pause.

Paradoksalt

Kulde, sne, bid og klarhed. Jeg er vild med det, men for hulan, det er hårdt ved hænderne især, men huden i det hele taget. De kommende dage bliver efter sigende blive høje, lyse og kolde, men jeg holder ud, og prøver at glemme bagsiden af medaljen.

I køkkenet er mørbradbøfferne blevet overhældt med en blanding af pignoner, rødløg og hakket rosmarin. Stegt på panden sammen med salt, peber, karry og et skvæt fløde. En lille kartoffel og ja, god fredag.

Endelig fridag

En weekend venter, godt nok sent i dag, men den kommer mig i møde. Mange ting ligger på lister og venter, også de kommer mig i møde. Ændringer, ja, men sådan er jeg altså gået hen og blevet. Kerer mig mere om mig end førhen. Alt er godt. Derfor.

Moden

I en halv avocado svømmer stykker af kinesisk purløg i en lille sø af olivenolie og klementinsaft. Der er drysset med salt, og kværnet peber. En eller anden afart af noget svensk brød er indkøbt i et supermarked, jeg orkede ikke de store udsving, og lænede mig op ad de lette løsninger.

Rester af rodfrugter og kotelet udgjorde resten af måltidet sammen med sydesaltet og honningsødet sennep.

I morgen kommer atter en dag forbi, og det er en af de korte. Med lokalavisen under armen trækker jeg mig tilbage. Godnat for nu.

Meget mere musik

Efter en lang dag med lygter i lange baner, kunne jeg vende TrilleNyx mod strømmen, og cykle afsted efter det sidste til musiksiden. En lille æske med et æble på 160 GB, samt et par cd'er lå som lovet og ventede. Bare på mig.

Bagefter sneg jeg mig et par etager op, og fik lidt ekstra guf med i kurven. Jeg skal i princippet til at starte forfra med musikken, og nogle af dem, der forlængst var store, fås nu til næsten indkøbspris. I hvert fald billige, men af den grund alligevel ikke noget skidt.

Og hold da op, hvor jeg nyder at kunne komme hjem til en spilledåse, der virker. Det er stort.

Kød på bordet

Bjørnen har sat foden i gulvet. Efter en række kødløse dage har han fået nok, eller rettere langtfra. Jeg har handlet og købt stort ind. Store stakke af koteletter skal serveres med bjerge af basmatiris og dybe skovsøer af flødestuvede svampe.

Hvad han ønsker, skal han få.

Musikalsk godte

Jeg er ikke på toppen. En forkølelse ligger på lur, og det frustrerer mig en smule. Jeg taber koncentrationen og fumler med overblikket, næsten ligeså meget, som med overskuddet. Jeg har nemlig ikke plads til en forkølelse. Vil ikke have udsættelse.

Når det er sagt, springer jeg videre til at glæde mig over mine to erhvervspraktikanter, der begyndte hos os i dag. Som så mange andre, er de vokset mig over hovedet siden sidst, men det er vel i og for sig også i orden, når man nu ikke længere er et børnehavebarn, men en knajt på niende klassetrin. De klør på, og ungerne elsker dem allerede.

Min dag sluttede, lige som mørket begyndte at sænke sig, og under normale omstændigheder ville jeg bare være trillet direkte i favnen på den hjemlige hygge. Men jeg skulle hente min nye spillemaskine, og den viste sig både tungere, højere og bredere, end jeg havde regnet med, så vi trak hjem. TrilleNyx og jeg.

En anden nyerhvervelse på spillesiden, har været ramt af udsættelser, og som plaster på min utålmodighed har jeg fået en cd for hver gang. Jeg er oppe på tre nu. Den første kom med hjem i dag. Resten følger om et par dage forhåbentlig sammen med spillemaskinen.

Men så kører det også for os.

Umuligt

Der hersker peace og pyramidespil overalt. Det vil sige, Bjørnen er i gang med en større oprydning og omrokering i hulen. Det er utroligt, hvad en ny skærm kan sætte i gang.

Derimod må jeg erkende, at mit næste møde med den brunøjede, der i virkeligheden er blåøjet, er rykket meget tæt på. Så tæt, at vigtigheden af vinterkalender og andre pligter, bare er smuldret helt. Så jeg har besluttet mig for at lade planer være planer og bare tøfle omkring i en mild grad af fraværenhed.

Dagens køkkenbesøg er mundet ud i veggedeller og et stort fad med rødbeder og kartofler, der skal bage i ovnen. Jeg har vendt rødderne i mandarinsaft og olivenolie, og når de er færdig skal de drysses med salt og ristede hasselnødder, eller græske tørrede oliven.

Det er det rene hippie, men det passer fint til den stemning, der hersker her for øjeblikket.

Brændsel

Jeg blev vækket ved at jeg fik en af solens lange fingre lige i øjet. Den strakte sig gennem hele lejligheden, flabet og fornøjet. Katten skiftede helt farve i det skarpe, gyldne lys. Så nu er vi oppe.

Der er lagt brænde i ovnen til en god og lang søndag, men først må der brød til, for jeg er sulten efter en lang nat. Og ja, jeg skal da også have en stor kop Kusmi med bøffelgræs, en af de tunge typer, der varmer hele systemet op på rekordtid.

Jeg blev færdig med et meget farverigt tørklæde i går aftes, mens jeg så en film, der satte gang i tankerne. Min far blev, som barn, ramt af polio, og måske først nu forstår jeg, hvilken kamp det i virkeligheden var for en lille dreng, der ved hjælp af en gammel barnevogn, vandt førligheden tilbage.

Jeg opfattede aldrig min far som handicappet. Han haltede, men det var ikke noget jeg tænkte nærmere over, han både cyklede og kørte bil, som det naturligste i verden. Kun som ung brugte han stok, senere lagde han den fra sig. Jeg har de fineste billeder af en storsmilende ung mand med nydeligt fuldskæg, og dertil både hat og stok.

Og så er jeg forøvrigt ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfra Bjørnen har arvet sin udholdenhed.

Broderbrød

Jeg har lige hevet det ud af ovnen. Duften af nybagt breder sig, og suppen står i den sorte, og luner.

Den er smagsat med chilisovs, karry, hvidløg og citrongræs. Det falder ingen for brystet, og rødderne har samarbejdet på smukkeste vis.

Om lidt bliver det for alvor lørdag aften, og mens fjernsynet kører, vil jeg nyde de begejstrede brøl fra Bjørnehulen. Der skal nemlig nydes skærm og spil i nye udgaver. Selv skal jeg føle mig frem, men med strikketøjet i baghånden.

Der går forresten et rygte på fb, at mit barnebarn skal hedde Victor.

Opdatering. Viktor med k.

Suppevask

At koge grød to gange på samme dag bliver for meget, som jeg nøjes med at sætte anden omgang i blød til kogning i morgen.

Det syndefulde brød hæver sig langsomt mod kanten, så harmonien er i orden.

Tilbage til planen. Veggedeller i morgen. Suppe i dag, og hvilken suppe? Rødbeder, gulerødder og et bundt glemte bønner. Jeg tænker uvilkårligt på karry, sandsynligvis godt hjulpet på vej af farverne. Løg og hvidløg svitset med karry? Måske en slat spidskommen? Rødderne, skåret i grove tern, svitses med. Indtil videre kun et forslag til et udspil.

Mit gamle fjernsyn er båret væk. Fred være med det.

Berusende brød

Den syndefulde broder, der hætteløs har stået adskillige dage på køkkenbordet, havde ikke tabt modet af den grund. Tværtimod.

Surdejen, en tot gær, grøden og det syndefulde broderøl røg i skålen. Og der var så meget drøn på duften, at jeg nærmest blev beruset. At stå uforberedt overfor sådan en kraftfuldhed tog næsten pippet fra mig, og jeg greb næsten panisk ud efter den sidste rest gylden sommer, som jeg engang havde fået forærende. Honningen fra Regitzes bier.

Jeg æltede grundigt med forskellige typer hvedmel, for der skal også ryddes ud i melbeholdningen. Den færdigæltede dej virker lidt tung i bagperronen, men jeg håber, at den kommer efter det under hævningen.

Vinterkalenderen

Jeg har lidt over en uge tilbage, og det er ikke meget der er sket. Med vinterkalenderen. Den står stille. Næsten.

Måske rykker det her i weekenden. Måske ikke. Jeg er fortrøstningsfuld. Selvom jeg endnu ikke har det fulde overblik over, hvor meget jeg mangler. Eller rettere sagt ikke er begyndt på.

Noget helt andet er, at i går kunne jeg konstatere, at man skal bruge mod for at turde tro på, at der også er lys forude. Vi turde næsten ikke, hverken Bjørnen eller jeg. Så glæden kom på slingrekurs, inden vi opdagede, hvad der gik for sig. Hertil morgen kunne vi ryste på hovederne, og konstatere, at vi altså stadig ikke er så skide gode til det der med fremgang i livet.

Og så sprang vi bare ud i det. Yiiihaahhh!

Nye veje

Jeg har ikke købt bærbar, men at sætte sig til computeren nu, er blevet en helt anden oplevelse. Der er knald på brillen, og billederne kommer rigtig til deres ret. Selv tastaturet, som ikke er skiftet, er blevet helt vildt hurtigere at skrive på.

Men det nye fører også nytænkning med sig, og jeg skal ændre vaner.

I køkkenet er der linet op til forsøg med de nye grødblandinger. Jeg har planer om et brød baseret på den grønne poses indhold blandet op med nogle af de ølrester, jeg har fået skrabet sammen i den forløbne uges tid.

Den grå pose skal også i spil. Jeg vil koge en portion grå grød, der sammen med pisket æg og øl skal ende som en slags frikadeller. Stenalderagtige på den gode måde. Håber jeg. En flok rødbeder og kæmpekartofler skal skæres i stave og bages i ovnen som tilbehør.

Så mangler jeg bare at få smækket en suppe sammen, der også kan give overskud til fryseren.

Det lader til at min øregang også nyder weekenden. Hyletonen har lagt sig lidt i baggrunden, det klør ikke så ulideligt, og selv hævelsen er på retur.

Fredagsfugl

Forleden, efter specialisten, fandt jeg to små ensomme og udstødte fugle. Alle de andre fugle var gyldne, kun de to turkise. Det måtte jeg handle på. Nu er de her. Hos mig.

Sammen med fredagens hvide jul.

Grødsmart

Man skal nok være vild med grød for at kunne forstå det her. Jeg er totalvild med grød, og forleden faldt jeg over disse, i mine øjne, gode nyheder i et lokalt supermarked. Der er i alt fem varianter og alle lige tiltalende. Prisen er høj, men skulle jeg selv til at blande, ville det alligevel løbe op, både i penge og tid.

I morgen tidlig bliver der taget hul på den grønne pose. Glæder mig allerede.

Gisp!

Om lidt kommer Bjørnen med en kammerat på slæb. De skal hjælpe mig med at bære nogle af mine drømme hjem. Pyha, hvorfor får jeg altid fnidder, når det er mig, der skal have noget nyt?

Absolut

Meget kan man sige om november, men der skiftes ofte himmel. Jeg cyklede hjem i et regnvejr, der var gennemblødende og i konstant forandring, mens solen brød gennem det tunge grå og lagde sig skinnede et sted ude i periferien.

Beundringsværdigt, bestemt.

Englehyl

I løbet af natten har jeg tudet øret fuld af salte tårer, men kom op og afsted til tiden. Det gør ikke ondt, men heller ikke godt. Jeg har trang til flaskerenser, men behersker mig. En hyletone holder mig beskæftiget, når stilheden sænker sig.

Vi laver hemmeligheder på jobbet, så luk øjnene, hvis du ikke vil vide noget om det.

Endelig har jeg ramt bunden på en arbejdsdag, der blev lidt længere end kort, og jeg er ved at gøre klar i sofaen. Jeg har lejet film, lavet aftale om aftensmaden, og en kollega står klar i kulissen, hvis øret på trods af hvile, stadig giver mig lyst til at få tårer ud af øjnene.

At sove på sit grønne øre

Mit føles mere som rødt. Godnat.

Skinke og spejlæg

Først venter en meget stor opvask. Når der er travlt det ene sted, vokser bunkerne det andet. Sådan skal det åbenbart være.

Nuvel, hvor travlt har jeg egentlig? Når jeg tænker over det, er vi faktisk det antal børn og voksne vi skal være. Vi har været heldige med at få en hel stab af faste vikarere i huset. De er knaldhamrende dygtige, og kan deres kram. Og alligevel føles det somom, at vi løber med tungen ud af halsen. Hvorfor? Det må jeg lige fundere lidt over.

Efter opvasken er klaret, halverer jeg en flok tomater, snitter lidt forårsløg, og svitser det på en varm pande med en sjat olivenolie. Salt og peber. Herefter forføjer jeg mig, og lader Bjørnen overtage.

Vi skal have naturhvedebrød i skiver med, en efter sigende ekstra lækker, italiensk skinke, og gode æg, der skal spejles. Lidt grønt på toppen, og tomaterne ved siden af. Det bliver helt sikkert et udemærket lille måltid.

Helt forkert

I går. I en pause, mellem arbejde og ekstra arbejde, svingede jeg om hjørnet, og blev voldsomt distraheret af vejret. Tunge grå skyer smed rundt med solstråler, der ramte i både små glimt og store flader. En regnbue var der også plads til.

Efter en stund med kameraet i hånden blev det tid til at aflaste TrilleNyx og begive mig videre i dagens orden.

Jeg løb ind i en lang snak om drømme og ønsker. Jeg havde nedfældet ønsker på en liste, og så viste det sig ved nærmere eftertanke, at jeg drømte helt forkert. Nu er drømmene sendt i andre retninger, for drømmes det skal der.

Tid til afsked, og nu går det op for mig, at jeg ikke kan finde nøglen til TrilleNyx. Jeg leder højt og lavt, men ingen nøgle. Ja, jeg ved det godt, jeg har noget med nøgler, og det er helt forkert.

En reservenøgle blev trukket op af en skuffe, og så gled jeg i rasende fart ned af trappen, og fandt en ulåst TrilleNyx med nøglen siddende i låsen. Helt forkert. Meget forkert.

Fra steroider til saltvand

Min højre øregang har lavet ballade igen. Midt i natten vågnede jeg ved en saftig "blop" lyd i øret. Og så var det slut med et jævnt søvnmønster. Godt nok skulle jeg tidligt op, men da jeg jo føler mig lidt i underskud, ville jeg godt have haft det hele med.

Det er anden gang, at den er gal med den øregang, og efter en snak med en læge ved førstegangs bloppet, fik jeg en recept på noget til at dryppe med, hvis ikke det blev bedre i løbet af den efterfølgende dag. Gode venners lag frarådede mig at lade mig nøje, og mente at der skulle en specialist på banen.

Det kom der så i dag. Tid samme dag, som skaden er sket, det er storslået.

Der blev kigget i det ene øre og i det andet øre, og i næsen, og i halsen. Ingen infektioner. Alt er som det skal være, når man ser bort fra højre øregang, der er belemret med samme problem, som jeg jævnligt plages af på hænder og fødder.

Kuren? Saltvand i næsen og olie i øret. Sådan. Næsehorn og pipette. Ingen steroider her, og tak for det. Eksperten har talt.

Mortens

Jeg står op. Jeg kører på job. Jeg kører hjem fra job. Jeg køber ind. Jeg laver mad, nå nej, det gjorde Bjørnen. Jeg ligger på sofaen. Jeg ser fjernsyn. Jeg klipper kaniner. Jeg går i seng. Ingen ænder her.

Godnat.

Rød grød

Æblegrød med lakridsmag. Gemt og lidt glemt. Kunne være blevet anvendt til gammeldags æblekage, hvis makronerne havde været hjemme. I stedet bliver det serveret tempereret med et drys knasesukker og iskold fløde, og ingen græder af ærgelse.

Små lækkerier

Vi skal have lidt ekstra lækkert i dag. Varme vinger, minifrikadeller og små forårsruller med oksekød og grøntsager. Brød, broccolisalat og en slurk Sinful Brother fra Ølfabrikken. Det er en heftigt sag, så en del må ryge i morgendagens hjemmebag. Jeg mener, det er jo mandag i morgen og ikke søndag, som systemet hele tiden prøver at overbevise mig om.

En tømt sirupsflaske skulle skylles, og jeg skar mig i hånden, dybt og inderligt, på de stivnede sukkerkrystaller.

Uret bipper, maden er klar.

Dobbelt op

Jeg ryster Holbæk af mig, og prøver at undgå at opfatte søndag som lørdag, for det kommer kun til at give bagslag. Jeg koncentrerer mig om at lade tingene være. Holder op med at håbe at én dag vil kunne fornemmes som to.

Metro til Mad og vin, derefter en tur forbi arbejdspladsen, for at hente TrilleNyx
og efterladenskaber fra den halve times pause, der opstod mellem afsluttet fredagsjob og tur til Holbæk. Jeg har fået lov til at låne en dvdafspiller, og skal herefter ikke længere stå i kø til Bjørnens spillekonsol. Det er en god ting på en regnvejrdag.

Jeg kommer hjem som en druknet mus, men med bagagen tør og uskadt. Nu er det min tur til at tænde hyggelyset og varme mig i sofahjørnet. Der er stakke af aviser og dobbelt op på Gensyn med Brideshead.

Værelse med synlig udsigt

Sen nat i Holbæk. Jeg er tilbage på museumsværelset, og jeg kan hverken fremdrage pyjamas eller Chanel no. 5 af tasken fuld af glemsomhed, så det er et stort held, at det lokale storcenter tidligere på aftenen har lagt ryg til salg af et styks sort t-shirt. For bare femten kroner.

For der er meget koldt i Holbæk. Om natten.

Vågner næsten morgen i et værelse med udsigt. Fjorden ligger blikstille hen, og der er anelser om en dag med sol og gyldne farver. Mosset på tagryggen skinner grønt, og minder om den kommende sæson.

Efter morgenmaden mødes vi i en kælder, som er dagens opholdssted. Her snakkes fokuspunkter, strukturer og andre overvejelser og iagttagelser. Lige indtil en to timers frokostpause, der tilbringes på hovedgaden.

Cafemaden er en slags Ceasars Salad med et twist, og twistet må være de trekantede frugtskiver, der dekorativt er lagt i hvert hjørne af den firkantede tallerken. Ananas, melon og appelsin. Iskold hyldeblomstdrik.

Efter lidt mere hovedstrøg er vi tilbage i kælderen til flere overvejelser, samt kaffe og kage. Da vi senere igen ser dagens lys, er det blevet mørkt, og middagen venter med de levende af slagsen. Laxemousse, andesteg og en kop kaffe på falderebet. Det er blevet sent, og alle vil hjem til egne hjem. Hurtigt. Især drømmes der højtlydt om sofaer og fjernsyn.

Ved nitiden er det slut med en hyggeligt og positiv weekend i arbejdets tegn. Jeg tumler omkuld i sofaen, går amok med fjernbetjeningen og falder i dyb trance. Således finder Bjørnen mig senere med døsigt hoved og søvn i hjertet. Klar til egen dyne.

Værelse med udsigt

Et værelse til to med kun én fremmødt. Der er rent sengelinned, fjernsyn og fransk altan. Eget badeværelse. En taske fuld af glemsomhed, samt en tredobbelt boggave fra Christianshavns bibliotek, hastigt proppet ned i farten.

Holbæk henligger i mørke og finregn. Støvregn. Elvertårer. Vi er ankommet, og middag venter.

Langs randen af fjorden, trasker vi bagefter i gåsegang uden lys på en smal brostenskant mellem pytter og planter. Med kurs mod den tyrkiske badstue, hvor der dufter af vaskekælder.

Det er meningen, at jeg skal strikke, og sippe te i det tilhørende tehus, mens de andre, delt i hold, lægger sig til rette på marmorpladerne, men der tager vi lige fejl. Travlhed og mange kunder i butikken skaber prop og pladsmangel, og de overskydende må forføje sig, til det bliver deres tur.

Jeg trisser rundt sammen med hold to, shopper øl og chokolade, og ender enlig på tværs af sengen med fjernkontrol og strikketøj, for at få ventetiden til at gå. Mit værelse er en hyldest til Holbæk Museeum, og i korte sporadiske øjeblikke føler jeg mig selv lidt som en museumsgenstand.

Da sæbedampende har lagt sig for de to hold, er der socialt samvær og guf i den reserverede opholdsstue.

Pyha

...

Bremseklods

Noget vrøvl i maveregionen tvinger mig ned i fart. Jeg klarer mig igennem det meste af dagen, men mod slutningen flasker tingene sig heldigvis på en måde, der betyder, at jeg kan vende snuden hjem før tid. Hjem til dyne, søvn og sofa.

I morgen er det garanteret blevet bedre, og så kører jeg igen.

Hvem passer på mig? Det gør jeg, og det er hermed gjort. Der er restemad fra i går, og Bjørnen er frisk på en maddag, så jo, jeg passer på mig.

Kedeligt er det ikke

Der er stadig krudt i mig, selvom dagen i går var lang. Til gengæld kunne jeg nøjes med en almindelig arbejdag i dag, hvor jeg godt nok måtte, om ikke løbe rundt, så gå en hel del flere skridt end normalt.

Indtil videre stortrives jeg dog med forholdene, også selvom der er skub på. Føler mig anvendt på den gode måde, om man så må sige. Heldigvis.

Meeen, jeg synes alligevel, at det er ualmindelig fedt at komme hjem på egne gulvplanker, hvor tiden gerne må stå lidt stille mens jeg hygger mig her helt ud i de revnede fingerspidser.

Jeg laver pasta og kødsovs, herhjemme kaldet morfars, opkaldt efter min far, Bjørnens morfar, der var en mester til denne ret. Og for filan, det tegner godt.

En gryde er proppet op med hakket oksekød, resterne af råkosten, en flok champignon i skiver, masser af løg og hvidløg og en dåse af de flåede tomater. En sjat ribssnaps røg også med i gryden. Salt, peber og spansk paprika. Huj, der er gang i duftene

Og så er der ild under en grydefuld vand til pappadellen, som jeg stadig ikke er kommet mig over.

Bagefter?

Alt og ingenting

Nej, jeg har ikke givet alt, men meget, og jeg har samme konsistens som en udtjent karklud. Først job, med ekstra tid og bagefter aftenmøde.

Jeg er enormt lykkelig for mit nye fjernsyn, og lykkelig for at min bror var den hurtige handlingens mand, for det var befriende skønt at komme hjem, og falde ned til Tudor sex- og samliv, med hænderne iført et let stykke strik.

Nu er det blevet tid til et kig på posten, og få nedfældet notater. Der er meget at holde styr på, og jeg glemmer nemt noget, når ørerne kimer, og hovedet summer.

Dagen i dag er billedløs, men det har ikke gjort den, hverken mindre krævende, eller mindre interessant.

Godnat.

Tid til te

Om lidt kommer Andrea til te. Der er bagt boller, som skal nydes med Serranoskinke og gedeost og resten af pate'en. Bagefter skal vi prøvesmage pærekagen. Med friskpisket flødeskum på toppen. Og te til.

Jeg glæder mig.

Rød æblekompot

I grøntsagskassen var en pose med nogle røde runde nogen, som jeg først fejlagtigt antog for at være blommer, men det viste sig at være dejlige æbler.

Jeg fik lyst til en kompot, men jeg ville gerne have den røde farve med i købet. Derfor fik de uskrællede æblestykker en tur med jernet på den grove side. En sjat hjemmegjort vanillesukker, timiansirup og tre stykker stjerneanis koger med i kasserollen, der er sat over ilden.

Konsistensen er stadig groftrevet, mens kommer tid, kommer råd, eller noget andet.

Novemberplanen

Sidste år gik jeg mod strømmen, og jo mere andre pyntede op, og forberedte sig, jo mere rodede jeg, og ryddede op, men alt endte lykkeligt, og det blev også jul i hytten her.

I år bliver det anderledes, for julekalenderen bliver skudt i gang allerede i dag, og så er det i virkeligheden helt forkert, at benævne den som en julekalender. Men konceptet er det samme, der er ting der skal af vejen, og når jeg det på fireogtyve dage?

Sæt i gang!

Brød på syre

Der har været rungende stilhed i brødbageriet, men i dag fik jeg taget hul på konflikten, og forhandlingerne er genoptaget. Jeg begyndte med surdejen, der har levet et liv i glemsel bagest i køleskabet.

Låget af og snuse. Den var meget, meget syrlig, men ingen tegn på dårligdomme eller andet, så jeg tog chancen.

Bageskålen frem på bordet. En halv pakke gær udrørt i lunken vand, og derefter den hele portion meget surdej. Jeg benyttede min tjeknæse, Bjørnen, og han røg temmelig langt tilbage i dynedybet med et kraftigt citronudtryk.

Det lod mig ikke afskrække, så efter at jeg havde rørt en kopfuld ølandshvedemel i skålen, hev jeg en flaske timiansirup frem fra køkkenskabet, og tilsatte en pæn slat. Derefter en barneskefuld salt. Snusede dybt. Tilfreds.

Så fulgte tilsætning af mere og mere mel, mens jeg æltede og trak. Melblandingen endte med totredjedele ølandshvede og en tredjedel manitoba, som på grund af et højt glutenindhold, er en slags brød push-upper, der giver volumen og elasticitet.

Nu er der kun tilbage at vente...

Antipizza

Det blev et helt vellykket måltid, og jeg kan anbefale pate'en. Vi slap for pizza, heldigvis, når man nu havde set frem til noget hjemmegjort.

Resten af aftenen skal nydes foran det nye fjernsyn. Der er vel et eller andet, man kan strikke sig igennem.

Øh...

Maden er smidt i ovnen, og jeg er spændt på resultatet, for jeg havde forestillet mig tingene lidt anderledes. Nu får det lige en chance, og skulle det gå helt galt, må Bjørnen afsted efter pizza.

Kommer der noget i fjerneren

Jeg ringede til min bror tidligere på dagen, for at få opklaret, hvornår fjernsynet holdt sit indtog i vores familie. Og det gjorde det i 1960. Sammen med olympiaden i Rom. Omskrevet til min historie har jeg altså haft et apparat indenfor rækkevidde i 48 år. Jeg har faktisk aldrig boet uden.

Tilfældigvis havde min bror et velfungerende fjernsyn stående på loftet, og vupti, nu kører det igen.

Skrald

Folk går ned med stress om ørerne på mig. IRL og her. Jeg har selv været der, og øver mig stadig på at blive bedre til at undgå det røde felt.

Et af stederne, hvor jeg kan gøre noget, er i køkkenet. Mad til flere dage er godt. Man kan også spare penge på det, og det har de skrevet om i dagens avis. Finanskrise, og alt det der.

Der er også et par madforslag, og jeg vil afprøve det ene, en efterårspostej med selleri, pære og hasselnødder. Det er Tina Scheftelowitz der er kvinden bag den opskrift.

Men der er ikke gået mere end tre minutter, så er jeg allerede i gang med at lave min egen udgave. Og der bliver skrællet og revet, så det er en fryd. Jeg har jernet rødbede, pære, gulerod og bladselleri gennem foodprocessoren, og nu står der en stor portion råkost, klar til at komme videre i systemet.

Jeg vil tro, at retten ender med at blive en efterårspostej lavet af hakket oksekød, æg, havregryn, hakket løg, hasselnødder, skivet champignon og en pæn portion af råkosten. Dertil en råkostsalat med granatæblekerner og mandarinsaft. Sluttelig får det hele følgeskab af en flok ovnbagte aspargeskartofler skåret i stænger.

Uhm, den kage dufter...

Stor synd

Jeg har en portion pærer stående. De er gået hen og blevet en slags fejlkøb, for de modner ikke på den måde, som jeg havde sat min forkølede næse op efter. De skulle blive søde, bløde og saftige, men altså...

Nu kan de lære det i ovnen som kagefyld. Jeg bruger den samme basis som til æblekagen, kun fyldet er lidt anderledes. Pærer, druer og valnødder. Efterår i sødt.

Tilbage er kun at sige, at det er da så synd, hvis man ikke er speciel vild med kager, og har tænkt sig at komme forbi til en kop te. For eksempel i morgen, hvor kagen rigtig har fået sat sig tilrette. Med flødeskum på toppen.

Pludseligt farvel

Jeg har gjort mig nogle overvejelser om at drosle ned på fjernsynet, men at der skulle gå kold tyrker i den, havde jeg ikke lige i tankerne. I går aftes slukkede jeg åbenbart for sidste gang, for nu er det dødt som en spegesild.

Novemberfrost

Klingende rimfrost har lagt sig på plæner og biler. De små knive blinker i lygteskæret, og lokker med glimt i deres små skarpe tænder. Kulden opløser min næse, der ville trække ellevetaller, hvis den måtte. Selv katten eksploderer i forstøvede skyer af nys. Pludselige og uden varsel.

November er her. Mørk, kold og kedelig.